Solfaktor official logo
Velkommen til Sagres

Fly + Hotel

Kun hotel

Rejser til Sagres

Sagres er en smuk perle længst vest på Algarvekysten i Portugal. Her kan du opleve majestætisk klippelandskab, lange strande og uberørt natur. Book en billig rejse til Sagres med Solfaktor!

Sagres som rejsemål

Sagres er en kystby beliggende på den sydvestlige spids af Algarve-regionen i Portugal. Byen ligger cirka 116 km fra Faro, regionens hovedstad, og er ikke så turistet som de andre byer langs Algarvekysten. Her kan du opleve storslået natur, tårnhøje klipper og lange sandstrande.

Seværdigheder og aktiviteter i Sagres

Den sydlige del af Portugal byder på naturskønne attraktioner og spændende aktiviteter for besøgende. En af de største attraktioner langs Algarvekysten er Cabo de São Vicente, som kun ligger 10 minutters kørsel fra Sagres. Det er det vestligste punkt på det europæiske fastland og her finder du et majestætisk fyrtårn, som har panoramaudsigt over den dramatiske klippekyst og det mægtige Atlanterhav. Et andet højdepunkt i byen er slottet Sagres, også kendt som Sagres-Fortet, som er en historisk fæstning fra det 15. århundrede. Her kan du udforske ruinerne og besøge museet, som giver et spændende indblik i Portugals maritime historie.

Strandlivet ved Algarvekysten er et trækplaster for mange turister i sommerferien, og Sagres er ingen undtagelse. I kort afstand fra byen finder du nogle af Portugals bedste surfstrande, såsom Praia do Tonel, hvor du kan prøve både surfing, windsurfing og kitesurfing. Der er mange udlejningsfirmaer, der tilbyder udlejning og undervisning for både begyndere og øvede. Et alternativ som er lidt roligere er den familievenlige sandstrand Praia da Mareta, som kun ligger fem minutters gang fra Sagres centrum. Det er et populært valg blandt familier, siden der her er mindre vind og bølger, og du finder moderne faciliteter og nærhed til spisesteder og strandbarer.
Leder du efter en aktiv ferie i det sydlige Portugal, er Sagres et godt udgangspunkt. Der er mange kyststier og vandreruter omkring byen, der egner sig til både vandre- og cykelture i smuk natur. Du kan også tage på en sejltur til afsidesliggende grotter eller leje en kajak for at udforske klipperne og hulerne langs kysten på egen hånd.

Hvornår er det bedst at rejse til Sagres?

Sommeren er højsæson på Algarvekysten, og de fleste turister besøger Portugal på dette tidspunkt. Du kan forvente solrige forhold og temperaturer omkring 25 grader, og det er i denne periode, at der er mest liv i Sagres. Ønsker du en roligere atmosfære og mindre intens sommervarme, kan du besøge Algarvekysten om foråret eller efteråret. Der er stadig en behagelig temperatur i disse perioder, og det er oplagt at tage hertil i f.eks. en efterårsferie med udendørs aktiviteter og naturoplevelser i det sydlige Portugal. Vinteren er lavsæsonen i Algarve-regionen med mere vind og nedbør, og der er færre turister, der besøger Sagres i denne periode.

Madoplevelser og udeliv i Sagres

Den rige madkultur i Portugal er godt repræsenteret langs Algarvekysten. I Sagres er der stor fokus på frisk fisk og skaldyr, især med den aktive fiskerihavn, der kendetegner byen. Du kan være sikker på at få serveret friskfanget fisk og skaldyr på lokale fiskerestauranter, og retterne tilberedes ofte med lokale råvarer. Nyd lækre retter såsom stegt blæksprutte, grillede sardiner og den portugisiske klassiske bacalao (stenfiskret). Du finder både restauranter med autentisk portugisisk stemning og spisesteder, der serverer internationale retter i Sagres. Nyd en kop kaffe og portugisiske desserter på byens hyggelige caféer og bagerier, mens du iagttager det lokale byliv.

Sagres byder på et charmerende natteliv, men det er ikke så pulserende som andre byer langs Algarvekysten. Her finder du lokale barer og caféer med fantastisk udsigt over Atlanterhavet, hvor du kan nyde en drink og se solnedgangen. Der er også hyggelige barer i centrum af byen med afslappet stemning.

Fly og hotel i Sagres

Det er relativt nemt at komme fra Danmark til Sagres i Portugal. Med en enkelt mellemlanding kan du flyve fra Københavns Lufthavn til Faros internationale lufthavn (FAO), som er hovedlufthavnen i Algarve, og flyveturen tager ca. 5-7 timer afhængig af transfer-tid.
Lufthavnen ligger cirka 115 km fra Sagres, og mange vælger at leje en bil for at udforske Algarve-regionen i deres eget tempo. Køreturen tager ca. 1½ time, men til gengæld er det en fantastisk køretur langs majestætiske kystlandskaber. Et billigere alternativ er at bruge offentlig transport. Du kan tage en bus fra lufthavnen til Sagres, men det kræver et busskifte undervejs. Det er også muligt at tage et regionaltog fra lufthavnen til byer som Lagos eller Portimao, og derefter tage en bus eller taxa videre til Sagres. Ønsker du at tage en taxa fra lufthavnen til Sagres, finder du et stop lige uden for ankomsthallen.
Der er gode overnatningsmuligheder i Sagres uanset om du rejser med børn, som par eller en vennegruppe. Her finder du All Inclusive hoteller med mange faciliteter, hyggelige boutiquehoteller i centrum og ferielejligheder og feriehuse med god plads. Du vælger selv, om du vil booke fly og hotel separat eller bestille en pakkerejse med flybilletter, hotel og eventuelt lejebil inkluderet. Uanset hvad dine præferencer er, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde den bedste løsning for din ferie til Sagres og Portugal!

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Håndplukket

Vi har personligt udvalgt alle hoteller

Hoteller i Sagres