Fly + Hotel
Kun hotel
Rejser til Madeira
En rejse til Madeira, en ø i Atlanterhavet der hører til Portugal, byder på et dejligt klima året rundt, frodig natur og imponerende klippeformationer og bjerge, der indbyder til herlige spadsereture. Udforsk den smukke kystlinje, se de charmerende landsbyer og få spændende naturoplevelser. Book en billig ferie til Madeira med Solfaktor!
Madeira som rejsemål
Madeira er en portugisisk øgruppe i Atlanterhavet. Foruden Madeiravin, er øerne også kendt for fodboldspilleren Ronaldo - og for sit behagelige klima. Beliggenheden er vest for Marokkos kyst og nogenlunde lige sydvest for Lissabon, Portugals hovedstad. Geografisk må man sige, at Madeira en del af Afrika, men politisk og kulturelt er det en del af Portugal og Europa - og en del af EU.
Øgruppen består af hovedøen Madeira, Porto Santo, Desertas-øerne og Selvagens-øerne. Til de sidstnævnte kommer ikke mange turister. Dertil kommer flere små naboøer, øer uden bebyggelse og rev. Hovedøen Madeira er en meget populær turistdestination året rundt, og regionens hovedstad, og den eneste større by på øen, hedder Funchal. En ferie på Madeira byder på skønne arkitektoniske oplevelser: her er smukke kirker og gamle herregårde (quintas) hvor man har lavet blandt andet vin. Byggestilen fik man med fra Portugal.
Strande på Madeira
Madeira er af vulkansk oprindelse med mange imponerende stejle klipper, der styrter ned i havet. Derfor er der ikke mange sådan virkelig gode sandstrande på øen, men du finder stadig en del strande og badesteder, som kan bruges til at slikke sol, bade og svømme på din ferie hertil. På Madeiras sydvestkyst, i den by der hedder Calheta, ligger Calhetastranden, som er en sandstrand lavet af sand man har importeret fra Marokko! Det er et populært sted for en dag på stranden med gode faciliteter som restauranter og strandbarer, liggestole og parasoller.
På sydøstkysten ligger Machico-stranden i byen med det samme navn. Det er en fin, naturlig sandstrand med smukke klipper og dejligt badevand. Her finder du desuden en hyggelig strandpromenade med restauranter og caféer, hvor du kan få en kaffe eller måske - hvorfor ikke - et glas madeira og nyde den smukke udsigt. På spidsen af den sydøstlige kyst ligger stranden Prainha de Caniçal, en ret lille strand nær den lille landsby Canical. Denne lidt hemmelige strand er omgivet af store klipper. Her er roligt og ikke mindt med krystalklart vand, der indbyder til snorkling. Læg mærke til, at adgangen til Prainha de Caniçal kan være lidt udfordrende, da man skal ned ad en let stejl trappe for at komme til stranden. Men du bliver belønnet!
Ud over strande har Madeira heldigvis også fantastiske naturlige "pools". Et af de mest populære badeområder på øen er Porto Moniz, som ligger på nordvestkysten. Her finder du naturlige pools dannet af vulkanske klipper, fyldt med det reneste havvand. Et andet meget populært badeområde på Madeira er Ponta Gorda, som ligger lige uden for hovedstaden Funchal - med bil tager det ca 10 minutter at komme hertil. Ponta Gorda er et forholdsvis stort område med flere naturlige pools, der er dannet af vulkanske klipper og fyldt med havvand, og her er soldæk og terasser, hvor du kan slappe af og slikke sol - eller bare slappe af i skyggen.
Attraktioner og oplevelser på Madeira
Madeira har en række populære attraktioner og oplevelser. Øens hovedstad, Funchal, har en charmerende gammel bydel kendt for sine smalle brostensbelagte gader, historiske bygninger og hyggelige torve, hvor man kan få en espresso, et glas vin eller en iskold øl i varmen. Udforsk den imponerende katedral, og gå en herlig tur langs de populære gader Rua de Santa Maria og Rua Dr. Fernão de Ornelas. Området er blandt andet kendet for de mange smukke døre at se - og ofte er der kunst i gaden. Du kan også kigge forbi Mercado dos Lavradores, et traditionelt marked i Funchal, der er kendt for sine mange små boder og livlige atmosfære. Her kan du shoppe rundt blandt friske grøntsager, blomster, kunsthåndværk og portugisiske specialiteter.
Tag måske en tur til Monte Palace Tropical Garden, en smuk botanisk have, der ligger i bjergene over Funchal. Haven er kendt for sin fine samling af planter, herunder tropiske træer, eksotiske blomster og her er også vandfald. Hvert år i april/maj afholdes Madeiras Blomsterfestival i Funchal for at fejre øens fantastiske blomsterpragt. Du kan opleve imponerende blomsterparader, de vildeste blomsterdekorationer og lokale konkurrencer for blomsteravlere.
Funchal er kendt som "Lille Lissabon" og det er ikke helt forkert. Kig f.eks forbi Palácio de Sao Lourenco fra 1700-tallet. Palæet har tydelig portugisisk indflydelse og er imponerende, med sin beliggenhed ned over havnen, de store avenuer og huse fra det 19. århundrede, der dominerer byens centrum.
På sydvestkysten ligger Cabo Girão, en af Europas højeste klipper. Klippen byder på en spektakulær udsigt over havet og kystlinjen. På toppen finder du en udsigtsplatform af glas, som giver dig mulighed for at opleve den svimlende udsigt ned til klipperne og det brusende vand med kun nogle centimeter glas imellem dig og afgrunden.
I nærheden ligger Camara de Lobos, en lille fiskerlandsby, der er kendt for sine farverige både og den hyggelige havn. Mange posts på Instagram herfra!
>> Læs mere om din ferie i Portugal
>> Læs mere om din ferie i Funchal
>> Læs mere om din rejse til Porto Santo
Hvornår skal man rejse til Madeira?
Madeira har et subtropisk klima pga sin beliggenhed i Atlanterhavet ud for Marokkos kyst. Der er faktisk kun to forskellige årstider her. En tør og en våd årstid. Den tørre sæson, som er højsæsonen for besøgende fra Skandinavien, er fra maj til september og er kendetegnet ved solfyldte, varme dage. Temperaturerne ligger normalt mellem 25 og 30 grader, og denne periode er ideel til at gå ud og udforske øens naturskønne landskab.
Den våde årstid på Madeira
Denne periode er fra oktober til april, og i denne periode falder der en del regn. Kraftige regnskyl er almindelige, især oppe i bjergene, hvilket gør landskabet frodigt og grønt. Temperaturerne er dog milde, normalt omkring 15-20 grader om dagen. Det er værd at bemærke, at selv i regntiden kan der være perioder med solskin og varmere dage, og der er også mange turister, der rejser til Madeira i denne periode. Vejret på Madeira varierer en del mellem de forskellige dele af øen på grund af den varierede topografi. Kystområderne er generelt varmere og mindre udsat for regn, mens bjergområderne kan være køligere og får mere regn.
Mad, drikke og natteliv på Madeira
Du kan se frem til at kunne spise og drikke godt på Madeira. Øens beliggenhed i Atlanterhavet giver adgang til frisk fisk og skaldyr, som er en vigtig del af det lokale køkken. Her er friskfabget fisk, rejer, blæksprutter og krebs på menukortet. Ud over fisk og skaldyr er Madeira kendt for sine traditionelle og lidt tunge kødretter, især med okse- og svinekød. Madeira har også gode forudsætninger for landbrug, som producerer saftige frugter, grøntsager og krydderurter. Prøv de søde madeirabananer og eksotiske frugter som også vokser her, delikatesser som passionsfrugt og ananas.
Du bør heller ikke gå glip af muligheden for at smage den berømte Madeira-vin. Det er en form for hedvin med søde smagsnuancer, og den har en lang historie. Man ved, at man har produceret denne slags vin på Madeira siden 1400-tallet.
Nattelivet på Madeira byder på en hel del muligheder. Hovedstaden Funchal er hjertet i øens natteliv med en lang række barer og natklubber. Især i området ved marinaen og Avenida Arriaga er der gang i den om aftenen. Her kan du nyde drinks, levende musik og dans.
Aktiv ferie på Madeira
Madeira er en god destination for dem, der leder efter en aktiv ferie fyldt med spændende aktiviteter og store naturoplevelser. Øen er et lille paradis for vandreture med sine utallige stier og levadaer (vandkanaler). På øen er der et omfattende netværk af velafmærkede stier, der fører dig gennem bjerge, skove, kløfter og langs kysten. En af de mest berømte vandreture er at gå Levada do Caldeirão Verde, som tager dig gennem frodig skov til en spektakulær smaragdgrøn dal.
Hvis du vil udforske øen på cykel, byder Madeira på gode muligheder, enten du vil køre i bjergene eller på landevejen. Steder som Paul da Serra og Ponta de São Lourenço byder bl.a. på flotte cykeloplevelser. Madeiras vulkanske bjerge og stejle klipper giver også gode muligheder for at forbedre konditionen på to hjul. Uanset om du er nybegynder eller en erfaren bjergged, kan du finde ruter, der passer til dig. Hvis du vil udfordre dig sel, er der "klatreområder" som Penha de Águia eller Pico Ruivo.
Det rene badevand og det rige undervandsliv gør Madeira til et godt sted at dykke og snorkle. Øen har mange dykkercentre, der tilbyder dykkerture og kurser for dykkere på alle niveauer. Udforsk undervandsgrotter, store koralrev og se farvestrålende fisk. Hvis du er til adrenalin og spænding, kan du tage en tur over Madeiras dramatiske landskab med paragliding. Øens stejle klipper og de lokale vindforhold gør den til et fantastisk sted for netop paragliding-aktiviteter.
Fly til og hotel på Madeira
Det er nemt at rejse fra Danmark til Madeira. I højsæsonen flyver mange charterselskaber direkte fra både Kastrup og Billund, og hvis du vil med rutefly, er den nemmeste og hurtigste forbindelse med en mellemlanding i Lissabon. Flyrejsen fra Kastrup til Madeiras internationale lufthavn (FNC) tager ca. 6 timer og 30 minutter hvis du rejser med rutefly. Når du lander i Madeiras lufthavn, har du flere transportmuligheder. Der er et velfungerende rutebilsnet, som forbinder lufthavnen med Funchal og andre byer og områder på øen, og bussen er den billigste løsning. Det er også nemt at tage en taxa til flere destinationer på øen, og du finder en taxaholdeplads uden for ankomsthallen. Man kører efter taxameter. Spørg gerne først, hvor meget rejsen nogenlunde vil koste. Nogle hoteller tilbyder privat transfer. Mange rejser til Madeira for at udforske mere af øen, og hvis du gerne vil have større frihed og fleksibilitet, kan du overveje at leje en bil. Du kan vælge, om du vil booke fly og hotel hver for sig, eller om du vil booke en pakkerejse med fly, hotel og måske billeje inkluderet.
Madeira byder på en bred vifte af indkvarteringsmuligheder, der passer til enhver smag. Du kan vælge mellem store all-inclusive resorts og hyggelige boutiquehoteller. Der er også gode ferielejligheder og feriehuse, hvis man ønsker mere plads og privatliv. Madeira fungerer fint både til familier, par og venner. Uanset hvad som passer dig bedst, kan Solfaktor hjælpe dig med at finde den bedste løsning til din rejse til Madeira!
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Vi har personligt udvalgt alle hoteller
Madeira som rejsemål
Billeder fra Madeira