Solfaktor official logo
udsigt over Munchen,Tyskland

Fly + Hotel

Kun hotel

Rejser til Tyskland

Vores nærmeste nabo mod syd har udviklet sig til at blive vores mest populære feriedestination, og det er ikke overraskende. Her finder man brede floder, forbundet af talrige kanaler, høje bjerge, betagende storbyer og flot natur. Tag på ferie i Tyskland med Solfaktor - det er ganz gut!

Tyskland er en stormagt i EU og et af verdens største industrilande. I tillæg er landet også fantastisk forskelligartet fra nord til syd og øst til vest er forskellene på kulturen stor og i midten af det hele finder man Europas største metropol, Berlin. Tysklands hovedstad har en lang historie og er i dag en moderne metropol med mange forskellige kulturer, flere universiteter, spændende museer, storslået arkitektur og spændende kulturelle arrangementer. Gennem tiden har landet påvirket den vestlige kulturarven med store komponister, forfattere, videnskabsmænd, malere, digtere, astronomer osv.

Besøg Tyskland i hjertet af Europa

Tyskland er et land, der består af 16 stater og landet er en af stormagterne i EU. Tyskland er også et af verdens største industrilande. Landets kultur og natur variere meget fra nord til syd og fra øst mod vest. Der er rige traditioner fra produktion af vin og ølbrygning, særligt i syd kan man opleve det frodige vinområde langs Donaufloden.

Hovedstaden, Berlin, er en af Europas store kulturelle hovedstæder og her kan man opleve alt fra moderne kultur til historiske seværdigheder. Visse steder vidner bygningerne om byens voldsomme historie. I dag er byen en smeltedigel for et væld af kulturer og man kan gå på opdagelse i de forskellige områder, som hver har sit særpræg, der påvirkes af indbyggerne.

Gennem tiderne har Tyskland været en stor bidragsyder til den vestlige kulturarv med fx store komponister, forfattere, videnskabsmænd, malere, digtere, astronomer osv.

En billig ferie i Tyskland med Solfaktor

Siden genforeningen er Tyskland blevet en stadig mere populær turistdestination, og f.eks. Berlin og Hamburg har i de senere år tiltrukket mange turister, hvoraf mange udnytter nærheden og den korte (og billige) transport til en forlænget weekendrejse. Hoteller i Tyskland har generelt en høj kvalitet til en fornuftig pris, hvor morgenmad ofte er inkluderet, og der findes indkvartering af alle slags, fra store kædehoteller til små familie-gasthofs oppe i bjergene.

Tysklands byer

Tyskland har mange seværdige byer. Her er moderne storbyer som Berlin, Hamburg, München og Köln, med et pulserende natteliv, fremragende shopping og imponerende arkitektur, men også byer rige på historie og kultur, som fx. Weimar, Lübeck, Goslar og Heidelberg. I Ruhr-området ligger byerne så tæt, at de stort set er vokset sammen til et enormt byområde med over 5 mio. indbyggere - det 4.-største byområde i Europa. Men selvom mange tager på ferie i Tyskland for at opleve byerne, er der også altid mulighed for hurtigt at komme ud i naturen.

Naturoplevelser i Tyskland

Tyskland er godt 8 gange så stort som Danmark, og har alene af den grund en langt større variation i landskaber. En ferie i Tyskland betyder derfor også at der er mulighed for mange forskellige aktiviteter i naturen, som f.eks. vandreture i bjerge. Fra Danmark er det nemt at nå det lave bjergmassiv Marzen, hvor man bl.a. finder den spektakulære bjergtop Brocken (på dansk Bloksbjerg), hvor man kan lade sig transportere op på toppen med veterantog og nyde en fantastisk udsigt over det nordlige fladland.

Blandt andre spektakulære naturoplevelser på en ferie i Tyskland finder man området Schwarzwald - den sorte skov - som byder på tæt skovvækst, charmerende småbyer og bjerge i op til 1500 meters højde. Herfra er der ikke langt til at nyde de lokale vine, som er fremstillet på druer fra bakkerne omkring Rhinen og Mosel.

Seværdigheder og oplevelser

Berlin

Med sine omkring 3,7 millioner indbyggere er Berlin den næststørste hovedstad i EU efter London og det syvendestørste metropole område i EU. Siden Tysklands genforening i 1990 har byen desuden været det samlede Tysklands hovedstad. 

Berlin huser verdensberømte universiteter, orkestre, museer og underholdningssteder og er blevet et centrum for sportsbegivenheder, festivaler, kunstudstillinger og kosmopolitiske iværksætter-miljøer i Europa. Den zoologiske have i byen er den mest besøgte zoo i Europa og byen har også verdens ældste filmstudiekompleks, hvor det er blevet stadig mere populært for filmskabere fra hele verden at optage film.

Byen byder derudover på en lang række store seværdigheder, såsom Brandenburger Tor, Rigsdagsbygningen, Berlinmuren, Alexanderplatz, Museumsinsel, Postdamer Platz, Mindesmærket for Europas myrdede jøder, Perganmuseet, Berliner Dom, Sanssouci-paladset, Unter den Linden, Schloss Charlottenburg, Siegessäule, Mauerpark, Friedrichstrasse, Altes Museum, Bodemuseum, Pariser Platz, Grosser Tiergarten, Deutsches Historiches Museum - og mange flere.

En tur til Berlin er en naturlig del af en ferie i Tyskland.

München

München, beliggende på bredden af floden Isar nord for de bayerske alper, er hovedstad i den tyske delstat Bayern, den tredjestørste by i Tyskland, efter Berlin og Hamburg, og den 12. største by i EU med en befolkning på omkring 1,5 millioner.

Byen er et centrum for kunst, teknologi, finans, kultur, innovation, uddannelse, erhvervsliv og turisme i Tyskland og Europa og har den højeste livskvalitet i Tyskland og den fjerde-højeste i verden. Byen er desuden en af de mest velstående og hurtigst voksende byer i Tyskland. Den årlige oktoberfest tiltrækker tusindvis af besøgende fra hele verden hvert år. 

Herudover har byen en lang række store historiske og kulturelle seværdigheder, såsom Marienplatz, Frauenkirche, Englischer Garten, Virtualienmarkt, Deutsches Museum, Karlsplatz, Odeonsplatz, Hofgarten, Neue Pinakothek, Alten Pinakothek, Königsplatz, Olympiaturm, Olympiastadium, Isartor, Karlstor, Glyptothek, Barisches Nationalmuseum, Residenz-museum, Hofbräuhaus - og mange flere.

Schloss Neuschwanstein

Schloss Neuschwanstein, beliggende på en høj bakke over landsbyen Hohenschwangau nær Füssen i det sydvestlige Bayern, er et romansk palads fra det 19. århundrede, som hvert år besøges af mere end 1,3 millioner besøgende og op til 6000 besøgende hver dag i sommerperioden.

Slottet blev bestilt af Ludwig II i Bayern og var tænkt som et hjem for kongen, mens det officielt blev bygget til ære for komponisten Richard Wagner, som kongen havde et tæt personligt forhold til. Kong Ludwig betalte for slottet ud af sin personlige formue og ved hjælp af omfattende låntagning snarere end ved hjælp af bayerske offentlige midler. Efter kongens død i 1886 blev slottet tilgængeligt for offentligheden. 

Det nyromantiske slot forener den samtidige arkitektoniske mode kendt som "slotsromantik" - på tysk Burgenromantik - og Ludwig II's lidenskabelige interesse for Richard Wagners operaer.

Kölner Dom

Hvis din ferie i Tyskland bringer dig i nærheden af Ruhr-distriktet, så er et besøg i Kölner Dom et must. Den enorme katedral, som er beliggende i byen Köln i delstaten Nordrhein-Westfalen, er sæde for ærkebiskoppen i Köln og forvaltningen af kardinaldømmet i Köln. Den katolske katedral blev desuden erklæret verdensarvssted af Unesco i 1996 og er ikke bare Kölns, men hele Tysklands mest besøgte landemærke med gennemsnitligt 20.000 besøgende om dagen.

Opførelsen af katedralen blev påbegyndt i 1248 og stod på i mere end to hundrede år, indtil 1473, hvor arbejdet pludselig blev standset. Det videre arbejde med at bygge katedralen færdig blev først blev genoptaget i det 19. århundrede og blev afsluttet mere end 630 år efter, at opførslen af katedralen begyndte, nemlig i 1880.

Katedralen er den største gotiske kirke i den nordlige del af Europa, den tredje-højeste kirkebygning i verden og har de næsthøjeste spirer i verden (på  hele 156 meter). 

Bastei-klipperne 

Bastei-klipperne ligger 194 meter over Elbe-floden - og 305 meter over havet - i bjergkæden Elbe Sandsteingebirge i delstaten Sachsen og er én af Tysklands største naturseværdigheder. De er desuden den store attraktion i den 93,5 kvadratkilometer store nationalpark Nationalpark Sächsische Schweiz, der er forbundet med Nationalpark Böhmische Schweiz på den tjekkiske side af grænsen og som tilsammen udgør et fantastisk naturområde i den østlige del af Tyskland.

De storslåede klippeformationer har været en turistattraktion i over 200 år og er ad flere omgange blevet gjort lettere tilgængelige for de mange besøgende turister, der valfarter til stedet. Allerede i 1824 blev der bygget en træbro for at forbinde flere af klipperne, men denne bro blev allerede erstattet i 1851 af den nuværende Bastei-bro, som er lavet af sandsten.

Stenformationerne og de spektakulære udsigter fra dem har inspireret mange kendte kunstnere gennem tiderne, blandt andet den romantiske tyske landskabsmaler Caspar David Friedrich, hvis berømte maleri Felsenpartie im Elbsandsteingebirge er malet med Bastei som motiv.

Tysklands officielle turistbureaus hjemmeside får du en række ideer og praktiske oplysninger til din næste ferie i Tyskland. Hos det tyske turistbureau finder du blandt meget andet en række turforslag til din ferie i Tyskland. Du finder også beskrivelser af aktuelle begivenheder, og du kan downloade turistbureauets forskellige temahæfter gratis.

Sådan booker du en ferie i Tyskland

Med Solfaktor kan du tage på ferie i Tyskland fra lufthavnene i København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg, enten direkte eller med en mellemlanding undervejs. Vi giver dig flybilletter med rutefly til nettets bedste priser, pakker det sammen med vores hoteller i Tyskland, og med mulighed for at supplere med en lejebil - alt i én pakkerejse, som er sikret af rejsegaranti.

>> Sådan holder du en god ferie i Berlin

Siden genforeningen er Tyskland blevet en stadig mere populær turistdestination, hvor for eksempel Berlin de senere år med rette har tiltrukket sig stor opmærksomhed. Hvad enten du rejser til hovedstaden eller til et af det store lands mange andre spændende rejsemål, vil du opdage, at godt nok er Tyskland ude i verden kendt for grundighed og effektivitet, men det er i lige så høj grad Gemütlichkeit og en overraskende stor regional variation, som kendetegner landet.

 

Betagende landskaber og kulturel mangfoldighed

Rejser du til Tyskland, kan du i løbet af én og samme ferie opleve moderne, pulserende storbyer som Berlin, Hamburg, Köln og München, men også bindingsværksidyl i mindre, hyggelige middelalderbyer som Lübeck, Rothenburg og Baden-Baden. Ligeledes kan du glæde dig til at udforske en utrolig alsidig natur, der spænder lige fra vadehavslandskaberne i nordøst til de høje alper i syd. Tyskland har 16 nationalparker, 104 naturparker og 15 biosfærereservater, som bare venter på at blive udforsket. Du skal heller ikke rejse ret langt i Tyskland, før du opdager, at her kulturelt er meget mere at komme efter end blot øl og lederhosen. Det er dog ikke desto mindre værd at rejse hertil alene for at opleve nogle af de talrige traditionelle karneval, vin- eller oktoberfester.

Er det en aktiv ferie, du søger, er Tyskland med tusindvis af kilometers vandre- og cykelstier et ideelt rejsemål. Det samme gælder om vinteren, hvor du følge tyskerne op på pisterne i det sydlige Tyskland og Harzen, som er kendt for at være gode skiområder for familier.  Dertil kommer naturligvis, at du hele året har rig mulighed for at kombinere de aktive udfoldelser med dejligt afslappende kurbade og wellness-behandlinger i de mere end 350 anerkendte kurbade og kurbyer, der er jævnt fordelt rundt om i landet. Hvad enten du fragter dig rundt ved egen kraft eller for eksempel tager på en bilferie langs en af de mange temaruter, vil du også kunne opleve den regionale variation afspejle sig kulinarisk.

Fordyber du dig i det regionale tyske køkken, finder du både retter lavet på gamle opskrifter nedarvet gennem generationer, og retter med tydelige påvirkninger fra nabolandene. Til den gode mad kan det anbefales at prøve en vin fra et af Tysklands 13 vinområder eller en øl fra et af de mere end 1300 bryggerier. Har du en sød tand, er det oplagt at rejse til Tyskland i december for at opleve de hyggelige julemarkeder, hvor der fra utallige små boder og stande på torve og pladser sælges glühwein og andre velsmagende vintre-lækkerier til lyden af julemusik.

 


Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Håndplukket

Vi har personligt udvalgt alle hoteller

Tyskland som rejsemål

Billeder fra Tyskland